Bliv spejder i Birgitte Gjøe Gruppe
Kære forældre.
Når du skriver dit barn op, vil det i første omgang automatisk blive sat på venteliste. Hos Birgitte Gjøe Gruppe har vi lige nu mange børn på flere af vores 5 spejdergrene, og det er den enkelte grenledelse, der vurderer, om der er plads til flere børn på den aktuelle gren.
Dit/jeres barn har formodentlig været på 1-3 prøvegange inden I beslutter jer for indmeldelse i gruppen. Grenledelsen på den pågældende gren vil derfor allerede vide, at der er et nyt barn på vej og vil holde øje med ventelisten.
Når vi har modtaget din anmodning om optagelse på venteliste, vil du i løbet af en uges tid modtage svar retur, hvis der er plads på den aktuelle gren.
Kontingent
Kontingentet dækker de ugentlige møder, korps- og divisionskontingent samt flere af årets arrangementer. Du kan finde information omkring vores kontingent her.
Årsstjerner
Vent IKKE med at indmelde spejderen. Hvert år har vi spejdere der bliver kede af, at de ikke får årsstjerner på det tidspunkt, hvor de forventede at få den. Det skyldes at spejderens prøvetid ikke tæller med. Indmeldelsesdato regnes fra det tidspunkt, hvor spejderen er indmeldt i vores medlemssystem. Vi har ikke mulighed for at holde styr på andre datoer.
Hvert halve år uddeler vi årsstjerner til spejderne i forbindelse med sommerafslutningen og juleafslutningen. Spejderne får årsstjerne om sommeren, hvis man er indmeldt i perioden 2. februar - 15. september. Er man indmeldt i perioden 16. september - 1. februar får man årsstjerne til jul.
Startpakke
Når du får besked om, at dit barn er indmeldt, er det tid til at betale for startpakken. Indbetal kr. 175 via mobilepay på box55530 og husk at skriv SPEJDERENS NAVN samt GREN i kommentarfeltet.
Startpakken indeholder følgende:
- BGG gruppes tørklæde, påsyet mærke med vores logo
- Mærker til uniformen (Gruppe id, Gruppe logo og Divisionsmærke)
- Lommebog til spejderens aktuelle gren
- Det Danske Spejderkorps Sangbog
- Lommen i orden: Dit første indhold får du af Birgitte Gjøe Gruppe
Det med småt
Idet du udfylder indmeldelsen og indsender den, bekræfter du samtidigt at understående oplysninger må registreres i Det Danske Spejderkorps medlemssystem og at oplysningerne må være tilgængelige for Birgitte Gjøe Gruppes ledelse. Ved indmeldelse bliver dit/jeres barn samtidig medlem af Det Danske Spejderkorps og en del af kontingentet viderebetales til korpset.
Ændring af personlige oplysninger
For at holde vores medlemssystem ajour hele tiden, er det dig og dine pårørendes ansvar at informere os om ændring i adresse, telefon, e-mailadresse, skole, medicin etc.
Optagelse på BGG venteliste